Arkiv År 2012
Vi sender hermed en lille hilsen fra Cimba (Chaka) og familie. Cimba startede køreturen med, at pive lidt de første 5 minutter, vi tolkede det ikke som savn eller nervøsitet, men som tegn på at han ikke var helt færdig med at lege. Efter ca. 5 min. lagde han sig til at sove, og sov til vi stoppede fordi pigerne skulle tisse efter 1 timer og 45 min. Så blev han luftet lidt, hoppede ind i bilen, og lagde sig til at sove igen. Vågnede først igen, da vi manglede 20 min. af køreturen og var så klar til at lege, med andre ord ingen køresyge og ingen uheld i bilen, super flot.
Første nat startede med at Cimba blev lidt utryg ved at vi gik rundt i huset og slukkede lyset, men efter ganske kort tid, faldt der ro på og han lagde sig til at sove. Det blev i løbet af natten til to lufteture og kl. 6.30 var han så klar til at at komme ud i sneen.
Vi har indtil nu oplevet en hund, som er meget tillidsfuld, og endnu har vi ikke oplevet at han er blevet bange for nye lyde og indtryk. Det er ikke lykkedes os at fange ham hver gang han skulle tisse eller prutte, men vi er blevet bedre til at læse hans signaler, så det er da alligevel blevet til nogle i haven.
Vi vil sige tak for at i startede Cimbas liv i så flotte rammer, så vi ser frem til at arbejde videre med ham. Vi vil gerne ind i mellem sende lidt fortællinger og billeder om hvordan Cimba udvikler sig.
Med venlig hilsen
Josefine, Camilla, Gitte & Arne
Så er de første to døgn gået med Bella, og det er gået rigtig godt. Hun er en rigtig fræk. Smilla er helt vild med hende, de er begge lige drilagtige;o)
Kører turen hjem gik uden problemer, hun sov stort set hele vejen hjem. Hun var lige lidt ”bange” for Smilla torsdag da vi kom hjem, men dagen efter var der intet, der gik Bella hen og tog sutten fra Smilla.
Den første nat sov hun oven på Kennet og hans dyne og natten til i dag, har hun sover stort set i sin kurv, med Kennet ved siden af.
Hun har spist sin mad vi har serveret, men dog ikke så meget som hun skal, det foregår over længere tid.
Har lige vedhæftet et par billeder.
Hilsen
Mona og Kennet
24. januar 2012:
Nyt fra Lyngby/Kida
Rigtig godt nytår her fra Kida, og os andre.
Vi kom godt igennem julens mange planer og arrangementer uden en stresset eller overset hund.
Nytårsaften var vi lidt spændte på, men de få skud der havde været fyret af inden d. 31 havde Kida ikke reageret synderligt på. Hun letter på ørene kigger lidt op, men da vi så ud til at være ”ligeglade” var hun det også. D. 31 gik forrygende. Hun var dog lidt for interesseret i det krudt ungerne fyrede af i haven og ville gerne hen og snuse eller lege med det. På samme måde havde hun det med stjernekastere, så vi skulle mere passe på brændte knurre hår end en bange hun. Hun ville meget gerne være uden for under hele affyringen, og jeg måtte binde hende for at hun ikke for efter raketterne
I det hele taget er hun en rigtig ude hund. Hun er glad for at ligge på terrassen og kigge ud i haven i næsten al slags vejr. Hun har snart flis hugget og beskåret en del buske i haven, men hun hygger sig og tonser rundt og leger. Det er skønt hun er så glad for at være ude. Den sne der er faldet de sidste par dage har hun også taget godt imod. Hun nyder det, men ser dog ud til at synes at plovfugerne på marken er lidt mere besværlige at sprinte over end ellers.
Hun er meget social, både med mennesker og andre hunde og vi oplever ingen reservation over for noget. Måske en mørk skraldespand på gaden en mørk aften!! Men at komme med op på skolen og hente ungerne er en fest og hører hun børnestemmer mener hun bestemt at det er der hun skal hen. Hun vil meget gerne hilse overstrømmende på alle – og jeg må sige at det er meget svært at vænne hende fra at springe op af alle. Vi arbejder på det her hjemme, med at hun skal blive på alle fire når man hilser, men jeg må ofte råbe til folk i god tid at hun springer op og de skal holde hende nede. Ind i mellem kan jeg ved ordets magt holde hende fra det, men det kræver at jeg ved hvad hun vil – før hun selv ved! Det er så faktisk også hendes eneste dårlige vane. Måske bliver det bedre, måske ikke?! Har hørt fra andre Tollerejere jeg møder at de kan være lidt slemme til at springe op – og hun kan springe meget højt. Værst er det for børnene, når hun får en pote i hovedet på dem og river. Det gør nas….. nogen gode råd til hvordan vi kommer det til liv?
I det hele taget er hun noget af en springfidus, som springer op på alt hvis man siger ”spring”. Selv et flot og elegant spring op på mit skød, hvor hun så fylder det hele, men meget gerne forsøger at lægge sig og har glemt at hun er blevet for stor Men det er lidt hyggeligt.
Hun er meget en nussehund, og hun tolerer unger meget flot. Og det er ikke småting hun må finde sig i, og jeg passer på at det ikke bliver for meget for hende, men hun er sørme en sød og god kammerat for dem alle 3.
Ungehunde træningen starter igen om et par måneder og det bliver fint at få flere input til hvordan hun kan håndteres. Ikke at jeg ikke synes at hun gør stort set som hun skal. Der er lidt med aflevering af pinde og bolde, lidt med ikke at trække for meget – men det er småting og jeg forventer at den nye træning vil give os flere muligheder i at udfordre hende ”arbejdsmæssigt”. Hun går meget løs, og søger meget kontakt med mig når vi går ture. Selv hvor der er mange hunde har hun styr på hvis jeg går videre – eller hvor jeg befinder mig i menneske flokken. Det er imponerende hvor hurtigt hun lærer og forstår det jeg vil have, og meget vil hun gøre for en god godbid Hun har meget med at søge kontakt og sætte eller lægge sig op ad folks (alle folks) fødder eller ben. Eller vælge et sæt ben som hun kan stille sig imellem, hvis det bliver for meget med andre hunde mm. Hun søger meget kropslig kontakt – og det er der ikke mange som kan stå for, når hun pludselig dukker op, mellem benene på dem.
Her hjemme er det primært børnenes skænderier, råben og gråd der gør hende usikker og at hun med det samme opsøger mig, og mine ben, at holde sig til. Det har hun altså ikke vænnet sig til – desværre.
Så alt i alt går det super godt her hos os – og vi nyder hende hver dag.
Flere billeder under hvalpe i galeri
Først og fremmest godt nytår..
Vi er blevet enige om at det var vist på tide med en lille update fra Benji.
Nu er Benji en STOR teenager og alt skal helst foregå på hans præmisser. Han vil gerne bestemme hvornår vi skal ud og gå tur osv. men men men sådan er livet ikke altid, så herhjemme bruger vi meget tid på at lære Benji at slappe af og vente. Tiltrods for at han har rigtig meget krudt i røven, så tog både han og Morgan det med fyrværkeri rigtig pænt, de sov faktisk det meste af aftenen og da vi igennem igennem byen for at komme hjem der om natten, tog de det bare så flot.
Trænings mæssigt står det lidt i stampe ligenu, for det er svært at lære en hund på den alder noget, dog var han med på runderingskursus her den første weekend i Januar og dette gik rigtig fint. Nu hvor vi sammenligner Benji med jeres hunde, så kan vi godt se at han kommer til at ligne hans mor rigtig meget.
I slutningen af måneden prøver vi lige med endnu en udstilling, godt nok kun vinterskuet på Mors, men vi prøver igen.
Vi håber alt går godt hos jer og at vi snart ses igen.
Tollerknus fra Benji, Jeppe og Line