I Danmark har vi ca. 50 - 75 godkendte redningshunde, der alle er uddannet i det kommunale beredskab (tidl. Civilforsvar). Hundene trænes af deres ejere, der er frivillige medlemmer af beredskabet, og gennemsnitstiden for uddannelsen er ca. 1½ til 2 år.
Kun ganske få byer i Danmark har uddannelse af redningshunde - pt. er det: Storkøbenhavn, Hundested, Frederikssund, Maribo, Nykøbing Falster, Odense, Svendborg, Holstebro, Horsens, Hobro Viborg, Randers, Ringkøbing og Aalborg.
Optagelse
Optagelsen af hunde og hundeførere varierer lidt fra by til by. Nogle steder afholdes en optagelsesprøve for nye hundeførere og andre steder ser man nye hundeførere an i løbet af 2 - 3 træningsgange, så kun egnede hunde og førere starter på uddannelsen.
Alle hunde skal før uddannelsen påbegyndes bestå en optagelsestest hvor hund og fører bedømmes i følgende momenter: mentaltest, kontaktvillighed, støjprøve, fri ved fod, afdækning, fremadsendelse, frit søg, halsgivning, forhindringsbane og helhedsindtryk/samarbejde.
Desuden skal hunden være mellem 1 og 4 år, arbejdsglad og venlig overfor andre hunde og mennesker.
For hundeføreren gælder der, at han/hun skal være rask og rørig med en god kondition. Desuden skal han/hun være mellem 18 og normalt ikke over 55 år ved optagelsen og være indstillet på også at skulle gennemgå en grundlæggende rednings-uddannelse.
Uddannelsen
Efter bestået optagelsestest, begynder grunduddannelsen for både hund og fører.
Grunduddannelsen er delt op i to parallele uddannelsesforløb, der hver tager ca. ½ år. Den ene del er kun for hundeføreren, og består i »grunduddannelse redning«. Her skal føreren lære alle de ting han/hun vil have brug for under en redningsindsats. Dvs. føreren skal opnå kendskab til: stiger, løftegrej, reb, afstivninger, førstehjælp, transport af tilskadekomne, røgdykning og meget meget mere. Denne grundlæggende uddannelse i redningsarbejde afsluttes med en skriftelig prøve.
Samtidig med grunduddannelsen i redningsarbejde starter hund og hundefører på grunduddannelsen for redningshunde. Her skal hunden lære at finde let skjulte figuranter i ruiner, lydighed, færdes på forhindringsbanen, sporsøg og opstart til rundering i terræn. Grunduddannelsen afsluttes med en stopprøve, så kun egnede hunde og hundeførere fortsætter. Grunduddannelsen tager normalt ca ½ år.
Herefter starter man på »funktionsuddannelse redningshund«, hvor man træner op mod redningshundeprøven.
Redningshundeprøven
Når hund og fører har opnået det ønskede niveau i træningen, er det tid til den afsluttende eksamen - redningshundeprøven !
For at bestå redningshundeprøven skal hund og fører bestå 3 momenter. Der gives i hvert moment karakterer efter 13-skalaen, og der skal mindst opnås karakteren 6 i hvert moment for at prøven er bestået.
Alle redningshundeførere skal op i en teoretisk prøve, der blandt andet omhandler: hundeloven, indlæringsteori, hundens drifter og instinkter, pleje og førstehjælp til hund. Derudover skal alle op i et såkaldt »A-spørgsmål«, der består af et ca. 200 m2 stort ruinanlæg, hvor der er 2 - 4 figuranter gemt i dybe skjul. Hunden skal her i løbet af 15 minutter finde minimum 2 figuranter og påvise dem med halsgivning. Desuden må hunden ikke fejlmarkere, hvilket vil sige at den ikke må halse steder hvor der ikke findes figuranter.
Det sidste delmoment der skal beståes er det såkaldte »B-spørgsmål«, som vælges ved lodtrækning i forbindelse med redningshundeprøven. Emnerne er:
Førstehjælp til hunden (pote-forbinding)
Sundhedseftersyn af hunden
Lydighed
Sporsøg
Rundering i skov (80 x 250 meter areal)
Bygningssøg
Kældersøg (i fuldstændig mørke)
Forhindringsbane
Består hund og fører alle tre dele: teori, A- og B-spørgsmålet, er den samlede prøve bestået, og hunden er nu godkendt redningshund. Herefter uddeles diplom og halsbåndsvedhæng.
Der gives i alt 2 forsøg til at bestå prøven, så der er ofte nerver på ved prøverne .
Efter endt redningshundeuddannelse fortsætter træningen, så hunden kan opnå større rutine i redningshundearbejdet.
Mønstring
For at kontrollere at hund og fører stadigvæk har det ønskede niveau, skal redningshundeteamet hvert år stille til en såkaldt »mønstring«, der ikke indeholder teori-delen, men ellers er nøjagtig magen til redningshundeprøven.
Dumper man en mønstring har man eet forsøg mere til at bestå, ellers er hunden udelukket for altid !
Andre aktiviteter
Ud over træningen afholdes der også flere steder diverse træningsweekender samt øvelsesture med redningshundene. Redningshunde er også af og til med til større øvelser, hvor der deltager personel fra politiet, brandvæsen, falck og øvrige beredskabsmandskab.
Derudover har man de sidste par år afholdet »øvelse jordskælv«, der er en øvelse hvor man i løbet af en weekend prøver mange af de ting man vil kunne blive udsat for under en international redningssituation. Her bliver hver enkelt hund og hundefører også testet, og øvelsen virker tildels som udtagelse til det internationale redningsberedskab.
For de mere konkurrence-mindede redningshundeførere afholdes der hvert år et landsstævne, hvor der kæmpes om titlen »årets redningshund«, ligesom der afholdes verdensmesterskaber for redningshunde hvert år.
Praktisk anvendelse af danske hunde
I Danmark anvendes redningshundene af og til i tilfælde af at personer er forsvundet - f.eks. ældre personer der har forladt et plejehjem i omtåget tilstand eller børn der blevet væk i skoven.
Da Thingbæk minerne styrtede sammen for nogle år siden, var der også redningshundefolk med til at finde indespærede personer.
Den største opmærksomhed fik redningshundene dog nok dengang de var i Tyrkiet 2 gange i forbindelse med jordskælvet i 1999. Dette var første gang danske redningshunde var i aktion uden for landets grænser, men de klarede det fint, og det må forventes at danske hunde vil blive brugt mere på internationalt plan i fremtiden .
De danske hunde var da også klar til at tage til USA i forbindelse med terrorangrebet den 11. september 2001, men dette blev ikke til noget.