24. januar 2012:

Nyt fra Lyngby/Kida

Rigtig godt nytår her fra Kida, og os andre.

Vi kom godt igennem julens mange planer og arrangementer uden en stresset eller overset hund.

Nytårsaften var vi lidt spændte på, men de få skud der havde været fyret af inden d. 31 havde Kida ikke reageret synderligt på. Hun letter på ørene kigger lidt op, men da vi så ud til at være ”ligeglade” var hun det også. D. 31 gik forrygende. Hun var dog lidt for interesseret i det krudt ungerne fyrede af i haven og ville gerne hen og snuse eller lege med det. På samme måde havde hun det med stjernekastere, så vi skulle mere passe på brændte knurre hår end en bange hun. Hun ville meget gerne være uden for under hele affyringen, og jeg måtte binde hende for at hun ikke for efter raketterne

I det hele taget er hun en rigtig ude hund. Hun er glad for at ligge på terrassen og kigge ud i haven i næsten al slags vejr. Hun har snart flis hugget og beskåret en del buske i haven, men hun hygger sig og tonser rundt og leger. Det er skønt hun er så glad for at være ude. Den sne der er faldet de sidste par dage har hun også taget godt imod. Hun nyder det, men ser dog ud til at synes at plovfugerne på marken er lidt mere besværlige at sprinte over end ellers.

Hun er meget social, både med mennesker og andre hunde og vi oplever ingen reservation over for noget. Måske en mørk skraldespand på gaden en mørk aften!! Men at komme med op på skolen og hente ungerne er en fest og hører hun børnestemmer mener hun bestemt at det er der hun skal hen. Hun vil meget gerne hilse overstrømmende på alle – og jeg må sige at det er meget svært at vænne hende fra at springe op af alle. Vi arbejder på det her hjemme, med at hun skal blive på alle fire når man hilser, men jeg må ofte råbe til folk i god tid at hun springer op og de skal holde hende nede. Ind i mellem kan jeg ved ordets magt holde hende fra det, men det kræver at jeg ved hvad hun vil – før hun selv ved! Det er så faktisk også hendes eneste dårlige vane. Måske bliver det bedre, måske ikke?! Har hørt fra andre Tollerejere jeg møder at de kan være lidt slemme til at springe op – og hun kan springe meget højt. Værst er det for børnene, når hun får en pote i hovedet på dem og river. Det gør nas….. nogen gode råd til hvordan vi kommer det til liv?

I det hele taget er hun noget af en springfidus, som springer op på alt hvis man siger ”spring”. Selv et flot og elegant spring op på mit skød, hvor hun så fylder det hele, men meget gerne forsøger at lægge sig og har glemt at hun er blevet for stor  Men det er lidt hyggeligt.

Hun er meget en nussehund, og hun tolerer unger meget flot. Og det er ikke småting hun må finde sig i, og jeg passer på at det ikke bliver for meget for hende, men hun er sørme en sød og god kammerat for dem alle 3.

Ungehunde træningen starter igen om et par måneder og det bliver fint at få flere input til hvordan hun kan håndteres. Ikke at jeg ikke synes at hun gør stort set som hun skal. Der er lidt med aflevering af pinde og bolde, lidt med ikke at trække for meget – men det er småting og jeg forventer at den nye træning vil give os flere muligheder i at udfordre hende ”arbejdsmæssigt”. Hun går meget løs, og søger meget kontakt med mig når vi går ture. Selv hvor der er mange hunde har hun styr på hvis jeg går videre – eller hvor jeg befinder mig i menneske flokken. Det er imponerende hvor hurtigt hun lærer og forstår det jeg vil have, og meget vil hun gøre for en god godbid  Hun har meget med at søge kontakt og sætte eller lægge sig op ad folks (alle folks) fødder eller ben. Eller vælge et sæt ben som hun kan stille sig imellem, hvis det bliver for meget med andre hunde mm. Hun søger meget kropslig kontakt – og det er der ikke mange som kan stå for, når hun pludselig dukker op, mellem benene på dem.

Her hjemme er det primært børnenes skænderier, råben og gråd der gør hende usikker og at hun med det samme opsøger mig, og mine ben, at holde sig til. Det har hun altså ikke vænnet sig til – desværre.

Så alt i alt går det super godt her hos os – og vi nyder hende hver dag.

Flere billeder under hvalpe i galeri

Først og fremmest godt nytår..

Vi er blevet enige om at det var vist på tide med en lille update fra Benji.

Nu er Benji en STOR teenager og alt skal helst foregå på hans præmisser. Han vil gerne bestemme hvornår vi skal ud og gå tur osv. men men men sådan er livet ikke altid, så herhjemme bruger vi meget tid på at lære Benji at slappe af og vente. Tiltrods for at han har rigtig meget krudt i røven, så tog både han og Morgan det med fyrværkeri rigtig pænt, de sov faktisk det meste af aftenen og da vi igennem igennem byen for at komme hjem der om natten, tog de det bare så flot.

Trænings mæssigt står det lidt i stampe ligenu, for det er svært at lære en hund på den alder noget, dog var han med på runderingskursus her den første weekend i Januar og dette gik rigtig fint. Nu hvor vi sammenligner Benji med jeres hunde, så kan vi godt se at han kommer til at ligne hans mor rigtig meget.

I slutningen af måneden prøver vi lige med endnu en udstilling, godt nok kun vinterskuet på Mors, men vi prøver igen.

Vi håber alt går godt hos jer og at vi snart ses igen.

Tollerknus fra Benji, Jeppe og Line